Genvunden løbeglæde

Somme tider er der løb der fuldstændigt vender op og ned på ens idéer om løb som sport. De sidste mange måneder har det handlet om distancer og hastigheder når jeg har løbet på Østerbro, og det er jo forståeligt nok når man løber i byen. Så er det de samme stier som trædes igen og igen. Det har bestemt sin charme og har optaget mig meget. 

Det der sker når man slipper en byboer løs på Djursland i smukt vintervejr med sne, is, strand, hav og høj sol er at man fuldstændigt glemmer målsætninger og ambitioner og i stedet lader tankerne flyde og kroppen bevæge sig frit i den hastighed som nu og da føles naturlig. Lad mig illustrere det ved billedet nedenfor. 

Ruten gik fra Signes forældres sommerhus og sydpå langs vandet. Jeg har løbet den mange gange før, men dette er første gang i så flot vintervejr. Det var cirka minus fire grader celcius, så det var bestemt en kold tur. Det blæste ligeledes en hel del, og jeg blev godt kold på tilbagevejen da der her var modvind hele vejen.

Fakta omkring løbet var at den lå lige godt på 12 km/t og var på 21,5 km, så det var egentlig ok i betragtning af, at en del af løbet var direkte på stranden. I går løb jeg nærmest uden stier og jeg løb på skrænter, grus, sand, græs, sten, marker, sne og igennem skov.

Det der gør turen ekstra interessant var hvad der havde lagret sig i mine tanker bagefter. Det er ikke ualmindeligt at jeg kommer tilbage efter et løb, og har lavet en eller anden mere eller mindre vigtig konklusion, som jeg ikke anede jeg havde tænkt på undervejs. Men dette var markant anderledes. Jeg ved jeg har tænkt på min krop og den process jeg gik igang med for en fire år siden med at komme i form. Jeg har også tænkt på min alder og den naturlige udvikling gennem tiden. Jeg er sikker på, at jeg har tænkt meget på min kone og på vores tid sammen igennem de sidste cirka otte år. Jeg husker også at have tænkt på mit forhold til mine børn og min rolle som far. Jeg ved helt sikkert, at jeg også har gransket hvorledes jeg kan blive bedre til mit arbejde. Som regel betår mine løbetanker af brudstykker af ovenstående, men mest af alt praktiske tanker omkring hastigheder, rute, puls, lyskryds, andre løbere, etc. Det interessante ved løbet i går var manglen på alt det praktiske og fokus på alt andet.

Tankerne i dag er på løb. Jeg kan mærke at jeg har lyst til at løbe igen. Men på en lidt anden måde. Konklusionen fra løbet er kort fortalt, at jeg ikke har lyst til at jagte personlige rekorder. Ikke mindst fordi det, at blive ældre gør dette sværere og sværere. På sigt vil jeg meget gerne blive ved med at løbe. Så længe jeg kan. Og jeg vil gerne blive ved med at løbe maraton og øvrige langdistancer. Ligeledes vil jeg gerne prøve andre udfordringer som længere løb (det bliver nok aldrig ultraløb, men man ved aldrig), triathlon (nok heller ikke den fulde iron man). Jeg vil gerne løbe mange forskellige steder, og så vil jeg gerne opleve og rejse med familien.

Men lige nu vil jeg gerne tage turen igen. Her blot 20 timer efter er jeg klar til at trække i løbetøjet igen og er klar til en endnu længere tur. I dag er det mere vindstille og der er ikke en sky på himlen. Min udsigt mens jeg skriver dette er nogenlunde som billedet viser ovenfor. Hvordan kan man så lade være?

PS; Signe kommenterede at billedet ikke ligner mig særligt meget. Det er heller ikke så tit at jeg står og griner højlydt på en strand i rivende frost og blæsevejr ganske alene. Men det skete ikke desto mindre og det tog jeg et billede af.