Nå, her for en halv times tid siden har jeg sat mit medlemskab hos Sparta på pause. Det føles surt. Det betyder, at jeg helt sikkert ikke skal løbe CPH 11.
Jeg har ondt i mine fødder og led ved storetæerne. Jeg skal til fys i dag, og så må vi se hvad hun siger til det hele. Frygter det værste, men forventer, at det blot er overbelastning. Også i tæerne. Måske forkerte sko? I øjeblikket går jeg rundt på strømpesokker herude på kontoret.
Hvis mit sprog mangler malende ord, så er det fordi mit humør efterhånden er noget medtaget af denne skade. Det er sku også så diffust. Først hofte, så knæ, så tæer, og nu det hele. Suk. Måske er jeg bare blevet gammel. Der kommer nok til at mangle facebook opdateringer, men jeg vil skrive lidt tanker ned herinde når jeg har dem.
Først vil jeg lige skrige ind i en pude og slå i en væg, på digital manér; AARRRRHGHH MUTHAFUCK¤/&))ING WHAT THE F(/&%CK. LORTE KROP!
Sådan. Tilbage til arbejdet. Og kaffen. Og smertende led.
torsdag den 7. april 2011
mandag den 4. april 2011
Bag hver en sky...
Jeg har desværre ikke noget godt nyt angående løbeskaden. Smerter i knæ og hofte er mere sporadiske og svagere, men stadig til stede. Jeg venter på mine indlæg, men så vil jeg prøve en kort tur igen, men min optimisme svinder stadig ind. Jeg har pt. ingen forhåbninger om CPH maraton 2011, men man ved aldrig. Problemet ligger også i mine fødder. Mine led i mine tæer, er, grundet den unarturlige indsynkning på min forfod, temmeligt medtagede af den ekstra belastning. Umiddelbart er dette mit største problem, og noget der kan betyder, at jeg ikke kan genoptage løbet, ihvertfald i den form jeg har løbet i år.
Jeg føler dette mere og mere gå mig på. Jeg er, for at sige det fuldstændigt ærligt, rigtig ked af udviklingen og slået temmeligt meget ud. Jeg har det også således, at når (forhåbentligt) jeg kan genoptage løbet igen, vil det være med fornemmelsen af en sårbarhed i min krop og en frygt for nye skader. Mit håb er, at de nye speciallavede indlæg vil gøre en afgørende forskel, men jeg gør min ingen forhåbninger om at der er nogen "quick-fix" løsning på denne serie af sammenhængende skader.
Tankerne går også en del på hvad det er ved løb jeg gerne vil bevare. Jeg tænker, at der skal større fokus på diversitet i træningen, og at alt der hedder langdistancer og træningsmængder der overskrider 200 km om ugen er mere eller mindre udelukket. Jeg ved, at det er sammenholdet, aftenturene, pulsen, friheden, tankerne, lyset og naturen jeg vil bevare, og dermed gå på kompromis med "hobby-aspektet" med konkurrencer og maraton.
Som et lille held i uheld har jeg dog fundet en stor glæde i cykling. Jeg er faldet over en fed racercykel. En let, blå, hurtig sag med gedebukkestyr og 21 gear. Igår var jeg ude at cykle en fin tur på raceren op af strandvejen. Pulsen var høj, og det var tempoet egentligt også. Jeg racede afsted i mine løbesko og løbetights, og fik da også et par smil med på vejen. Det er vist ikke så velset i cykelverdenen at være foruden det rigtige gear, men ikke desto mindre fik de baghjul langs strandvejen.
Jeg vil kompensere for manglende løb med cykling og crosstrainer. Så må vi se hvad der sker på sigt.
Jeg føler dette mere og mere gå mig på. Jeg er, for at sige det fuldstændigt ærligt, rigtig ked af udviklingen og slået temmeligt meget ud. Jeg har det også således, at når (forhåbentligt) jeg kan genoptage løbet igen, vil det være med fornemmelsen af en sårbarhed i min krop og en frygt for nye skader. Mit håb er, at de nye speciallavede indlæg vil gøre en afgørende forskel, men jeg gør min ingen forhåbninger om at der er nogen "quick-fix" løsning på denne serie af sammenhængende skader.
Tankerne går også en del på hvad det er ved løb jeg gerne vil bevare. Jeg tænker, at der skal større fokus på diversitet i træningen, og at alt der hedder langdistancer og træningsmængder der overskrider 200 km om ugen er mere eller mindre udelukket. Jeg ved, at det er sammenholdet, aftenturene, pulsen, friheden, tankerne, lyset og naturen jeg vil bevare, og dermed gå på kompromis med "hobby-aspektet" med konkurrencer og maraton.
Som et lille held i uheld har jeg dog fundet en stor glæde i cykling. Jeg er faldet over en fed racercykel. En let, blå, hurtig sag med gedebukkestyr og 21 gear. Igår var jeg ude at cykle en fin tur på raceren op af strandvejen. Pulsen var høj, og det var tempoet egentligt også. Jeg racede afsted i mine løbesko og løbetights, og fik da også et par smil med på vejen. Det er vist ikke så velset i cykelverdenen at være foruden det rigtige gear, men ikke desto mindre fik de baghjul langs strandvejen.
Jeg vil kompensere for manglende løb med cykling og crosstrainer. Så må vi se hvad der sker på sigt.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)